Din dataprofil

Undersøg hinanden (eller måske en kendt?)

Lad eleverne arbejde enten i makkerpar eller i små grupper med at finde ud af så meget, som de kan om hinanden ved hjælp af netsøgninger og sociale medier. Når de har indsamlet alle de informationer, de kan finde, så lad dem arbejde med at sammenstille og tolke disse til profiler på hinanden. 

Du kan enten lade eleverne designe deres undersøgelser selv, eller du kan forberede et skema med forskellige kategorier, som de skal forsøge at udfylde. 

Prøv apply magic sauce

Apply Magic Sauce er et værktøj, som kan vise dig, hvordan du bliver profileret via facebook og/eller twitter. Værktøjet er udviklet af University of Cambridge og ved at uploade udvalgte data fra sociale medier (facebook, twitter, LinkedIn) viser værktøjet, hvordan du profileres i forhold til:

Afprøv og se, om det passer. Overvej, hvad i din adfærd på sociale medier, som giver det pågældende resultat.

TIP: De sociale medier, som værktøjet kan profilere ud fra, er nok mindre relevante for eleverne. Det er dog nok at uploade data fra et af medierne, men hvis eleverne ikke har en facebook-konto fx, kan I uploade en engelsk tekst i stedet og lade værktøjet profilere ud fra denne. I kan fx bruge Greta Thunbergs tale til FN i 2019, som I finder her: https://www.npr.org/2019/09/23/763452863/transcript-greta-thunbergs-speech-at-the-u-n-climate-action-summit?t=1605784123418. I kan evt. også finde forskellige sang- eller raptekster til formålet